Soldaterne står i så lige rækker

at hundrede ligner en

der hellere vil dø

end gøre skyggen kortere

som han forestiller sig han kaster

når du står lige hér.

Oplæsninger i december

Øverste Kirurgiske, torsdag d. 3 december. kl. 20.00, Enghave.

Kulturforvaltningens julefrokost. 7 december. Århus.

Splab, onsdag d. 9, om aftenen. Det Jyske Kunstakademi, Mejlgade 32, Århus

Chefen lyver
Du forstår ikke
hvad fanden det hele går ud på
Derfor er du arbejdsløs.

Henrik Dahl vil se kunsten fra en rumfærge
og være vægtløs imens han ønsker
en sikker opsendelse, og for alt i verden
en sikker landing, på markedsvilkår
rejseforsikringen dækker.

I en tv-dokumentar, der skildrede indvandringen i England, og hvordan de levede sammen, var der et klip fra en sammenkomst, udelukkende med ældre og gamle jøder. En af de gamle havde dog en afrikansk plejer, som tog sig af ham. De andre gamle blev spurgt hvad de synes om, at han havde en afrikaner til at passe ham. Halvdelen svarede at de ikke havde noget imod det, fordi vi jo alle er mennesker, uanset hvilken hudfarve vi har. Andre svarede at de ikke ville have en afrikaner til at passe sig. Fordi sådan gør man jo bare ikke. En enkelt svarede at det kunne være lige meget, nu når han var så gammel. Den afrikanske kvinde holdt sig lidt i baggrunden imens, henne ved bordet med mad og drikke. En gammel mand spurgte hende om hvad hun kunne tænke sig. Hun svarede: ”I want Juice!”

revolutionen virker død
en flakkende silhuet på muren
kaster et par knogler
for at finde tilbage
men jeg har læst for langt
draget slutninger
finder skeer
gravet ud med skeer
børster dem af
fortiden er en sandkasse
og jeg er ikke
et barn
tænker på investeringer
og bader i sølv
tænker tilbage til dengang metal var noget
jeg skænkede det ikke en tanke
var svimmel
som indelukket kaos
en måde at være sammen på
en måde at sige
man ikke har noget at sige

Så ensom

at tankerne falder

på skyggerne

rettergangen er lige ud

døren for enden

synes dig hjemme

blandt stjerner

men smækker i.